Hver sjette bilejer bruger deres trafikalarm, så de kan køre hurtigere, end det er tilladt. I andre lande er de allerede omfattet af lovgivning, men i Danmark er de stadig tilladt. Eksperter og myndigheder kalder situationen for problematisk, og det får nu flere partier til at reagere.
Af Emil Øer Nørgaard Mouritsen & Jens-Emil Nørgaard
For høj fart, når du sidder bag rattet, er en medvirkende faktor til fire ud af 10 dødsulykker. Og det er blevet nemmere at give gaspedalen et ekstra tryk uden konsekvenser som bøder, klip eller frakendelse af kørekortet. Alt det kræver er en lille firkant i forenden af bilen. De populære trafikalarmer har længe været et fast møbel hos mange bilejere. Hver tredje bilejer angiver, at de er indehaver af den elektroniske sladrehank.
Trafikalarmen giver lyd fra sig i god tid, når der står en fotovogn eller stærekasse længere fremme. Bilister med en tung, højre fod når at sætte farten ned, inden de får taget deres portrætbillede.
I 2022 spurgte Rådet for Sikker Trafik de danske bilejere, hvorfor de har investeret i en fartalarm. Undersøgelsen viste, at næsten en ud af seks bruger dem til det, som Rådet for Sikker Trafik kalder for “et støttehjul til kalkuleret kørsel.” Det vil sige, at gruppen af fartglade bilister kører for hurtigt og kun kortvarigt bremser ned, når alarmen giver signal til det.
Det kan være farligt, er beskeden fra Rådet for Sikker Trafik. Og det har nu fået flere transportordførere op ad stolen.
Et produkt der dele vandene
Rådet for Sikker Trafik samarbejder tæt med forskellige myndigheder om at løfte trafiksikkerheden på de danske veje.
“Der kan kun rettes skarp kritik af den bilistgruppe, der som hovedregel misbruger produktet, fordi de regner med, at trafikalarmen advarer dem om fartkontroller,” siger pressekonsulent ved Rådet for Sikker Trafik, Jeppe Gudmundsen.
Han er ikke den eneste, der er forarget over muligheden for at beregne sine fartovertrædelser. Forsker i transport ved Københavns Universitet, Mogens Fosgerau, mener, at trafikalarmerne kun er nødvendige for den gruppe af bilister, der bedst kan lide at ligge i overhalingsbanen.
“Følger du færdselsloven, så har du ikke behov for at få besked om, hvornår du skal trykke på bremsepedalen. Det er et apparat, der kan hjælpe en med at køre for hurtigt, uden at blive opdaget.”
Freddy Sørensen, direktør for Saphe, der er Danmarks største trafikalarmsselskab, ser anderledes på det. Han mener, selvom man som bilist har et ønske om at overholde fartgrænserne, så kan man stadig have behov for en fartalarm.
“Du kommer til at køre for stærkt, fordi du er menneske. Og det er typisk, fordi man er uopmærksom.”
Han vil dog ikke afvise, at nogle bilister kan have udnyttet Saphe til at overtræde færdselsloven.
“Vi har solgt vores produkt til mange forskellige slags bilister, og der er nogen, som bevidst kører for stærkt. Deres adfærd kan vi ikke ændre,” siger han.
Hos foreningen Forenede Danske Motorejere, som varetager bilejernes interesser, er man også mere positiv indstillet overfor trafikalarmerne. Her ser man produktet som en måde at forebygge for høj fart hos de danske bilister.
“Grundlæggende tror vi, at trafikalarmer fører til bedre trafiksikkerhed, fordi bilisterne bliver mindet om deres hastighed og lige er lidt ekstra opmærksom på, hvis de kommer til at køre for stærkt,” siger chefkonsulent ved FDM, Dennis Lange.
“Vi er klar til dialog”
Fartalarmerne møder dog hård kritik fra flere transportordførere. De er blevet forelagt tallene om danskernes brug af alarmenheden fra Rådet for Sikker Trafik. Flere af partierne er nu klar til en dialog om regulering.
Transportordfører for Radikale Venstre, Stinus Lindgreen, mener, at undersøgelsen er foruroligende. Han er uforstående over, at så systematiske overtrædelser af færdselsloven finder sted på de danske veje og fortæller, at næste skridt må være et lovforslag.
Enhedslisten bruger også skarpe vendinger. Transportordfører, Jette Gottlieb mener, at det er utroligt, at virksomheder kan kapitalisere på overtrædelser af færdselsloven.
“Bliver der sat et lovforslag på bedding, så kan man regne med, at jeg stemmer for. Det er mig en gåde, at de er lovlige.”
Kenneth Fredslund Petersen, der er transportordfører for Danmarksdemokraterne og samtidig sidder i Færdselssikkerhedskommissionen, fortæller, at man i Danmarksdemokraterne grundlæggende ikke ønsker flere reguleringer, men ser også på tallene med stor alvor.
“Jeg forestiller mig, at de relevante parter tager en snak. Det duer jo ikke, at man kan installere en alarm og så ligge og køre råddent med visheden om, hvor man skal gøre det henne.”
Det vækker derimod ikke bekymring hos Moderaterne. Transportordfører, Peter Have, siger, at Folketinget på nuværende tidspunkt ikke kan forholde sig til spørgsmålet om trafikalarmerne. Der er ifølge ham vigtigere emner at diskutere i øjeblikket.
“Hvis man er gammel nok til at have et kørekort, så er man gammel nok til selv at tage konsekvenserne af sine valg.”
Vi har kontaktet Transportministeriet med ønsket om en kommentar, men de er endnu ikke vendt tilbage på vores spørgsmål.
En rigtig, rigtig dårlige vane
Det er ikke kun kalkuleret kørsel, der er årsagen til køb af fartalarmen. Mange af ejerne vil gerne undgå fartbøden. I undersøgelsen fra Rådet for Sikker Trafik angiver næsten 75 procent af de adspurgte, at det handler om at få en påmindelse om, hvor varevognen med det store kamera skjuler sig.
“Det er den gruppe af bilister, der gerne vil køre nogenlunde efter færdselsloven, men har tillagt sig en dårlig vane, hvor bilen lister sig op på 95 kilometer i timen,” fortæller Jeppe Gudmandsen.
Men det er altså en dårlig vane, der kan have dødelige konsekvenser.
Forskning viser, at hvis bilens hastighed øges fra 80 til 90 kilometer i timen, så fordobles risikoen for en dødsulykke til 60 procent.
Helt konkret siger Rådet for Sikker Trafik, at hastighedsoverskridelser er en medvirkende faktor i fire ud af ti dødsuheld i trafikken.
Derfor bekymrer det trafikforsker Mogens Fosgerau, at hver tredje bilejer har investeret i en trafikalarm. Han vurderer, at de gør trafiksikkerheden i Danmark værre, fordi de giver muligheden for at køre for stærkt, når der ikke er hastighedsmåling eller stærekasser i sigte.
Pak den væk i Alperne
Mens fartalarmer stadig er lovlige i Danmark, bliver de vurderet som farlige hos nogle af vores europæiske naboer. I lande som Tyskland, Frankrig og Schweiz er fartalarmer allerede forbudt område. Pakkes den ikke under sædet på de Schweiziske veje, koster det svimlende 11.000 danske kroner.
“Fotovogne skal gøre det sikkert at transportere sig fra den ene bjergside til den anden. Politiets fartkontroller bruges som et præventivt redskab mod, at bilister kører for hurtigt. Fjerner man overraskelseselementet, fjerner man også den trafikadfærd, som muligheden for en hastighedsmåling lige rundt om hjørnet bidrager til. Derfor har den schweiziske stat besluttet, at fartalarmer ikke er lovlige at bruge,” lyder det fra det schweiziske transportministerium i et skriftligt svar.
I Frankrig har trafikalarmen været ulovlig siden 2012. Det franske Indenrigsministerium henviser på deres hjemmeside til, at systemer, der advarer om fartkontrol, har en negativ påvirkning på trafiksikkerheden og fører til farligere trafikadfærd.
En fremtid med stærekasser
I en rapport skriver Vejdirektoratet, at stærekasser har den største effekt på måden vi færdes i trafikken. Den viser, at bilister sætter farten ned allerede en kilometer før kameraet og sætter ikke farten op igen før en kilometer efter.
“Gennemsnitshastigheden er faldet med 10 km/t på tværs af de strækninger, hvor stærekasserne står. Ved alle stærekasser er gennemsnitshastigheden faldet til under hastighedsgrænsen,” skriver Vejdirektoratet i sin evaluering af stærekasserne.
Flere stærekasser kan altså være den foranstaltning, der skal få de fartglade til at overholde hastighedsgrænserne.
I dag har Vejdirektoratet 11 stærekasser på vejene og politiet har 107 mobile fotovogne til rådighed.
I 2022 blev det vedtaget ved en EU-afstemning, at alle nye biler fra 2024 skal indeholde et Intelligent Speed Assistance-system. Det kan du blive klogere på herunder.